Fredericia Roklubs ro-skole

Pælestik

Pælestikket er det bedste knob til at danne et øje for enden af et reb.
Det er absolut sikkert, og kan løses op selv om det har været strammet til.
Bruges for eksempel i enden af fanglinen ved fortøjning til en pæl. Sådan binder du det: Lav en lille løkke på rebet.
Stik enden af rebet op gennem løkken, rundt om rebet og tilbage igennem løkken.
Tilpas pælestikkets størrelse, og stram det.
Læg mærke til at rebets ende kommer ud på indersiden af løkken.
Hvis enden kommer ud på ydersiden, er det forkert, og knobet holder ikke så godt.
Hvis du vil gøre knobet 100% sikkert, fx på glat tovværk, kan du binde et 8-tals-knob på den korte ende når du har bundet pælestikket. Det vil forhindre knobet i at gå op.