Referat bestyrelsesmøde 14. Marts
Referat fra bestyrelsesmøde, mandag 14. marts 2022
Mødet foregik i roklubben
Tilstedeværende: Bjørn Mathiasen, Finn Grønborg, Karin Büchler, Carsten Medom Madsen, Kirsten Lindberg, Ellen Nielsen, og Ole Jørgensen
Fraværende: Søren Bader
Siden sidst:
Der har været sangaften den 1. marts, hvor der ud over vores 2 trofaste musikanter, var mødt 19 personer op til en hyggelig aften.
Der er blevet gennemført 4. og 5. runde af 8GP – både med herre- og damehold. Der skulle roes 1 × 2000 meter pr. person i 4. runde og 1 x et kvarter pr. person i 5. runde.
Den 8. marts var der generalforsamling i klubben. På generalforsamlingen opstod der desværre en lille uoverensstemmelse. Den vil der blive taget hånd om, på et møde mellem de implicerede parter, så sagen forhåbentlig kan blive lukket ned, på en god måde for alle parter.
På generalforsamlingen blev der også efterlyst medlemmer, som ville deltage i forskellige udvalg/grupper. Arbejdsgruppen til brain storming af nye tiltag til hvervning af nye medlemmer, er der flere, som har meldt sig til hos Carsten. Der vil blive indkaldt til et møde, men hvis du ikke har fået dig tilmeldt endnu, så kan du ringe til Carsten på 21972294.
Der er ikke rigtig nogen, der har meldt sig til værftsholdet, her kan du kontakte Bjørn på 26737443 eller Søren på 29708210.
Hvis du gerne vil være behjælpelig med E-ronings systemet, så kontakt Frede på 22990701
Hvis du har interesse i at være medadministrator på vores IT systemer, og på sigt være med til at lave en ny hjemmeside, så kontakt Ellen på 42943877
Der har også være afholdt sikkerhedskursus. Der var mødt mange medlemmer op, som fik en lærerig aften. Der var en god dialog om de emner, som Carsten havde taget med.
Læringen blev, at vi skal huske at have mindst en telefon med, når vi ror. Vi skal lytte til vores krop, og ikke gå på vandet, hvis man har det ”lidt mærkeligt”. Vi skal huske på, at hvis uheldet er ude, og man får et ildebefindende på turen, så er det ikke kun en selv, det går ud over. Der vil blive lave et antal førstehjælpskasser, som kan tages med i båden på ture. Den vil både indeholde værktøj til repr. af båden, og lidt førstehjælp til os roer.
Det er også snart tid til, at alle klubbens og alle private redningsveste skal afprøves. Alle veste skal være afleveret i klubben senest den 28. april – de private skal være påført navn.
Vestene kan afhentes igen fra den 30. april.
Der arbejdes på at finde en dato til et kortstyrmandskursus, så mere herom senere.
Medlemmer/kontingenter/økonomi:
Fin meddelte, at der lige nu er 144 medlemmer – de 135 har betalt kontingent. Så hvis du ikke har betalt endnu, så må du gerne gøre det snarest. Hvis du ikke ønsker at være medlem mere, eller hvis du har brug for henstand eller andet, så skal du give besked til Finn på 26274053.
Fremtidige arrangementer:
22. marts kl.19 foredrag om blomsterne og bierne – tilmeld dig eventuelt på Rokort ikke et krav
23. marts kl. 19 er der mulighed for at aflægge svømmeprøve
28. marts kl.18 er der gymnastikprøve til idrætsmærke, og sidste gymnastiktime
29. marts kl.18 er der vinterrospinningsafslutning – tilmeld dig gerne på Rokort eller til Lars
30. marts kl. 19 sidste mulighed for svømning, her er også mulighed for at aflægge prøve
2. april kl.9 klubrengøring – tilmeld dig gerne på Rokort eller skriv dig på listen i klubben
3. april er der standerhejsning med båd dåb v/Nordea Fonden af ny coastal
5. april kl. 19 sangaften
28. april afleverer redningsveste til test
30. april begynderkursus for roer, som gerne vil lære at ro i kajak, eller hvis du ønsker genopfriskning
8. maj Åbent hus fra kl. 14 – 16
9. maj Åbent hus fra kl. 17 – 19
21. maj Damefrokost
29. maj Orkide madpakketur kl. 9 – tilmeld dig på rokort eller opslagstavle
11. juni madpakketur Venø rundt kl. 7 – tilmeld dig på rokort eller opslagstavle
19. juni madpakketur til Pumpemøllen og Fænø kalv kl. 8 – tilmeld dig på rokort eller opslagstavle
25. juni sommerfest i klubben med musik
2. juli Ronet syd madpakketur fra Fredericia kl. 9
9.-10. juli kajak weekendtur til sommerhuset
20. august Kajak tur til Bogense/Æbelø for rutinerede
15. oktober kajak rotur på Rands Fjord
Andet nyt:
Klubben har modtaget en henvendelse fra Lillebælt Halvmarathon som i år afholder løbet den 7.maj
Der skal bruges 6 personer til at hjælpe. Denne gang skal klubben hjælpe med at være parkeringsvagt i ca. 5 timer. Henvend dig til Bjørn på 26737443 hvis du gerne vil hjælpe. Der kan måske være behov for lidt afløsere.
Fremtidige bestyrelsesmøder:
7. april 2022
5. maj 2022
9. juni 2022
11. august 2022
1. september 2022
6. oktober 2022
3. november 2022
8. december 2022
12. januar 2023
23. februar 2023
7. marts 2023 Generalforsamling