Referat bestyrelsesmøde 6. Oktober 2022
Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 6. oktober 2022.
Mødet foregik i roklubben
Tilstedeværende: Bjørn Mathiasen, Carsten Medom Madsen, Karin Büchler, Kirsten Lindberg, Søren Bader, Ole Jørgensen og Ellen Nielsen
Fraværende: Finn Grønborg
Siden sidst:
Den 3. september var der DM i coastal i Middelfart, hvor klubben havde Frede og Martin med. De vandt guld over 2 mandskaber fra Middelfart og 1 fra Skovshoved. Tillykke til dem.
Samme dag blev der også afholdt kanindåb og klubkaproning i klubben. Da det blæste meget den dag, så var kong Neptun og hans hjælpere nødt til at ankomme til klubben på ”søheste”. Det var en festlig entre. Der var 3 kaniner der blev døbt. Jan blev døbt ”Broen”, Frey blev døbt ”Kanonroeren” og Elsebeth blev døbt ”Hjorten” – Efter dåben blev der serveret kaffe og kage/flødeboller. Tak til sponsorerne af kage og flødebollerne.
Da det ikke var muligt at afholde klubkaproning på vandet, så blev der dystet på land i 8 forskellige udfordringer. Der var heldigvis solskin, så det var muligt at være ude på klubbens område, når der skulle dystes i søhesteløb og æg på ske løb rundt om klubhuset, stigegolf og meget andet.
Dagen blev afsluttet med fælles spisning af medbragt mad. Her blev dagen vindere kåret. Det blev Carsten Medom, Frey og Drude der løb med 1. pladsen. En rigtig hyggelig dag.
Den 7. september var opstart på svømning. Meget sent før start blev der fra Kommunens side meldt ud, at klubben selv var ansvarlig for, at der var en livredder til stede. Klubben vil blive tilbudt et gratis kursus for de medlemmer, som ønsker det. Bjørn har flere gange rykket Kommunen for en dato for afholdelse af kurset, men i skrivende stund, er der endnu ikke nogen dato. Der er blevet svømmet med hjælp fra medlemmer, som har skiftes til at sidde vagt og holde øje. Der er en livredder i hallen som kan tilkaldes, hvis noget skulle ske. Husk hallen er lukket i uge 42.
Den 4. oktober har der været sangaften, så husk at sætte kryds i kalenderen den første tirsdag i måneden, og mød op og få sunget sange fra den danske sangskat. Der hygges i pausen med kaffe og kage.
.
Medlemmer/kontingenter/økonomi:
Finn var ikke til stede på mødet, men han havde i forvejen afleveret materiale til Bjørn. Klubben har nu fået udskiftet lamper og pærer. Der skal foretages lidt småjusteringer, og hænges 2 ekstra lamper op i værkstedet. Vinduerne i opholdsstuen vil blive skiftet i uge 41 eller 42. Da klubben endnu ikke har modtaget faktura for arbejdet, så er klubbens bankbeholdning stadigvæk fin.
Kirsten har nu sendt en ny ansøgning til Veluxfonden, i håb om at få et tilskud til flere af de opgaver, som skal laves på bro og klubhus.
Status på medlemmerne p.t. – i alt 150 medlemmer i klubben fordelt på 116 aktive og 34 passive.
Fremtidige arrangementer:
15. oktober Den årlige fejring af runde og halvrunde fødselarer + 60 år
16. oktober kajak rotur på Rands Fjord OBS!!!! Ny dato
24. oktober opstart gymnastik på Skjoldborgvejens Skole kl. 18 – 19 pris kr. 100 for sæsonen
25. oktober opstart af ro spinning ved Kirsten og Lars – Hold tilmelding på Rokort.dk
27. oktober opstart af ro spinning ved Lars – Hold tilmelding på Rokort.dk
1. november sangaften i klubben der serveres kaffe med kage til kr. 20 pr. næse
5. november efterårsklubrengøring kl. 9, mød gerne op, der er brug for din hjælp.
6. november Standerstrygning og båddåb af den nye Coastal
15. november klubaften med foredrag af Søren Jakobsen
4. december julehyggebanko i klubbens lokaler
6. december sangaften i klubben der serveres gløgg og æbleskiver til kr. 20. pr. næse
Andet nyt:
Onsdag den 26. oktober kl. 18.30 er klubben vært for afholdelse af møde i Ronet Syd, hvor der skal aftales nyt for næste års program.
For at afhjælpe fugtskader i bådhallen, så har Flemming været i gang med at montere udluftningskanaler i gavlen mod nord. Mogens har/er i gang med at smøre loftet ind i et antisvampemiddel (tror jeg det er), så der er allerede godt gang i den nødvendige vedligeholdelse af klubben. Hvis Veluxfonden tilgodeser vores ansøgning, så skal der igangsættes flere tiltag.
Bestyrelsen takker de mange frivillige, som yder en stor indsats med at holde vores klub, både, bro, slisk, område m.v. i god og fin stand.
Fremtidige bestyrelsesmøder:
17. november 2022 kl. 15.30
8. december 2022 kl.15.30
12. januar 2023
23. februar 2023
7. marts 2023 Generalforsamling