Forandringsproces Vision 2025
Fredericia Roklub forandringsproces Vision 2025
Tirsdag den 16. maj have klubben opstart på projektet med forandring af klubben:
15 af klubbens medlemmer har valgt at deltage i arbejdet og var mødt op til en spændende aften hvor der blev præsenteret, diskuteret og fremvist ideer til en fremtidig struktur for klubben.
Formanden holdt et oplæg hvor målet med projektet blev vist.
Mål:
• At sikre en aktiv og attraktiv Roklub hvor tilgang og fastholdelse af medlemmer i alle aldre er muligt.
• En klub hvor medlemmer føler sig hjemme er aktiv deltagende både som idrætsudøver og i klubbens sociale liv.
• At skabe en dynamisk Roklub hvor ledelsen har en ledende og koordinerende rolle, primær kontakt til eksterne interessenter,
• En klub hvor medlemmer tager ansvar for udvikling og afholdelse af roklubbens mangeartede aktiviteter.
Oplægget omfattede desuden en oversigt over Fredericia Roklubs styrker og svagheder, et oplæg til de emner der skal diskuteres denne aften.
Herefter havde vi inviteret Anna Karina konsulent i DFfR som holdt et oplæg om hvordan forskellige aldersgrupper agerer i forhold til forenings idræt, selvorganiseret idræt og betalingsidræt.
• Ifølge oplægget står det klart at klubben skal satse på at skaffe medlemmer i aldersgruppen + 35 år.
• Dog skal vi være opmærksom på at aldersgruppen 35 – 60 år kommer for at: Træne kroppen. De vil motionere når de kan. De vil gerne motionere i det fri.
• De vil føle sig velkommen. Specielt kvinder søger klubidrætten. Der skal være et rummeligt miljø. De vil træne når det passer dem bedst. De søger ikke nødvendigvis socialt fællesskab. De træner ca. 4 timer om ugen.
• Aldersgruppen over 60 år er mere aktive i foreninger. Mere sociale.
Herefter blev deltagerne delt op i 3 grupper som diskuterede forskellige emner som:
• Organisering, Motionsaktiviteter, Motionsudstyr, Materiel / vedligeholdelse, Bygninger / anlæg / vedligeholdelse, Velfærd, Kommunikation, Klubudvikling, og Fundraising.
Grupperne brinstormede på emnerne og fremlagde nogle rigtig gode bud på hvordan klubbens struktur skal være fremover.
Den 13. juni mødes gruppen igen hvor der skal arbejdes vider med ideerne.
Første mål er at udarbejde en strategi for klubben herefter skal målene udarbejdes, og til sidst en struktur for klubbens organisation der kan sikre at vi når målene.
En stor tak til klubbens medlemmer der har valgt at bruge deres tid på dette vigtige arbejde for klubben fremtid.
En tak til Anna Karina fra DFfR, som i øvrigt var meget positiv over at Fredericia Roklub kan samle så mange medlemmer til dette arbejde.
Fra min side en stor tak for den ildhu der blev vist, ser jeg frem til at komme videre i arbejdet med at sikre Fredericia Roklub og aktive medlemmer mange år frem.
Per Jørgensen.