Kajakprogram for 2025
Lørdag den 10. maj Indendørs kajakkursus i Erritsø Svømmehal.
Vi har hallen fra kl. 12.30 og starter med at instruere de nye kajakroere. Kl. ca. 14 kommer Hakon fra Skærbæk Kajakklub, og viser og øver de forskellige muligheder for redninger og vendinger, herunder Grønlændervending, det er fortrinsvis for vores øvede kajakroere. Kurset afsluttes kl. 18.
Frigivelse af nye kajakroere foregår i resten af maj og ind i juni, fortrinsvis onsdag aften fra 18-20, men også tirsdag og torsdag efter aftale. Kurset slutter med en længere tur til Trelde Næs. Det vil blive en lørdag, også efter nærmere aftale med de nye roere.
Heldagsture
Lørdag den 28. juni Vi lægger kajakkerne i ved Middelfart Kajakklub og ror ind i Gamborg Fjord, en tur på ca. 20 km
Lørdag den 9. aug. Vi kører helt til Svendborg og ror hele vejen rundt om Thurø, med pause ved Valdemarsslot. Turen er ca. 20 km, så vi skal tidligt hjemmefra.
Lørdag den 13. sept. Vi starter fra Skærbæk, ror ind i Gudsø Vig, forbi Drejens Odde og et stykke ind i Kolding Fjord hvor vi krydser fjorden og ror ud til Løver Odde. Herfra direkte tilbage til startpunktet.
Lørdag den 25. okt. Som traditionen byder afslutter vi med: Efterårstur på Rands Fjord
Alle ture vil blive slået op på Rokort i god tid med nærmere oplysninger om tilmelding og afgangstid m.m. Med Hilsen Instruktørerne og Per Allan, 26741716