Referat bestyrelsesmøde 20.Februar 2025
Referat bestyrelsesmøde den 20. februar 2025
Deltagere: Per Jørgensen, Carsten Medom Madsen, Finn Grønborg, Kirsten Krogh Top og Inge Langhave
Afbud: Ove Jensen, Ole Jørgensen og Ellen Nielsen
Økonomi:
Finn orienterede om økonomien, der pt. er fin. Der kommer løbende kontingentbetalinger ind.
Vi har modtaget indmeldinger fra 1 aktiv og 2 passive samt udmeldinger fra 2 aktive og 2 passive medlemmer.
Medlemmerne fordeler sig på 112 aktive medlemmer og 28 passive.
Vi har brug for nye medlemmer. Det vil bestyrelsen have fokus på.
Kommende generalforsamling
Der er generalforsamling den 4. marts kl. 19.
På valg er formand, sekretær og husforvalter, der alle ønsker genvalg.
Vores kasserer Finn ønsker at fratræde nu pga. sygdom, så vi har brug for en ny kasserer. Vi i bestyrelsen håber, at der er et medlem, der er klar til at overtage den post. Klubben kan ikke fungere uden kasserer.
Kirsten Krogh Top ønsker også at stoppe som næstformand, så vi har også brug for en til at overtage den post.
Det blev på mødet drøftet, at der kan være behov for at ændre i bestyrelsesmedlemmernes opgaver, herunder især kassererens. Det vil vi vurdere efter generalforsamlingen.
Helt presserende er det at skaffe nye bestyrelsesmedlemmer.
Aktiviteter:
Værftsholdet melder, at alt går efter planen. Værftsholdet vil arbejde med at få ændret på slisken, så vi undgår klappen. Den opgave er i gode hænder.
De øvrige vinteraktiviteter er stadig i gang. Det forlyder, at der ikke er så mange til svømning. Husk at du som medlem har den mulighed hver onsdag fra 19-20.
Klub vedligeholdelse:
• Per har kontaktet kommunen mht. det hul, der er nord for klubben. Stenene skrider ned som følge af ødelagt kystbeskyttelse. Vi afventer kommunens svar.
• Per følger op på kontakten vedrørende nedramning af pæle ved broerne.
• Øvrige vedligeholdelsesarbejder på broen vil blive udført, når vejret er til det.
• Vi er opmærksomme på, at der er trangt i motionsrummet. Løsninger overvejes.
DfFR har i øvrigt inviteret til et online møde om kystsikring den 23. april.
Ronet syd:
Johannes har meldt sig som kontaktperson til Ronet syd – tak for det. Vær opmærksom på de ture, der arrangeres i regi af Ronet syd.
.
Udstilling i Spetzlers lokale
Inge er tovholder. Forventer at løse opgaven primo marts. Tager kontakt mht. brug for hjælp.
Fundraising gruppe: Holder møde den 25.02.2025
Medlemmer: Kirsten Top, Bjørn, Anette, Søren J.
Der arbejdes videre med klubbeklædning, elektriske reoler mv.
Svømmeveste fra Trygfonden er modtaget.
Der er modtaget nye kondicykler.
Den modtagne crosstrainer er for stor. Der følges op.
Der arbejdes med en sponsortavle.
Sociale arrangementer:
Der er vinsmagning i klubben fredag den 28. marts kl. 18.30. Afholdes af Fredericia vinhandel. Sæt allerede nu kryds i din kalender. Nærmere information følger meget snart.
Møde i Fredericia Idrætsråd den 25. januar
Inge deltog i mødet og refererede kort derfra. Det er arrangeret af Fredericia kommune, og er et meget fint arrangement. Et af emnerne var rekruttering til bestyrelsen. Der var nogle gode ideer.
Der er tre arrangementer i år i regi af Fredericia Idrætsråd:
• AI og lettere foreningsdrift, onsdag 26 marts 2025, kl. 18-21 på Fredericia Rådhus (lokalet bagved Den Gyldne Ovn)
• Fundraising, mandag 5. maj 2025, kl. 18-21 i Fredericia Forenede Fodboldklubbers klubhus, Madsbyvej 4
• Organiser bestyrelsens arbejde få mere tid til det sjove, Mandag den 22. oktober kl. 18-21 i EGIF Rugbys Klubhus, Snaremosevej 67