Klubbens Historie
Starten
Allerede længe før den nuværende Fredericia Roklub blev oprettet, eksisterede der – under samme navn – en lille privat eksklusiv roklub.
Det fremgår af en annonce i Fredericia Avis d. 25. maj 1891, hvor det ses, at nye medlemmer kunne indmelde sig i klubben, hvor det årlige kontingent var 6 kroner. Henvendelse kunne ske enten til klubbens formand, Carl Loehr, eller hans broder, Chr. Loehr, som var klubbens kasserer.
Der vides ellers ikke meget om denne ”Gentleman-Forening”, men det nævnes andetsteds, at fabrikant og konsul Carl Wilhelm Loehr (”Salt-Loehr”) sammen med fire andre herrer dyrkede roning og holdt til ved Sønderstrand i et skur ved saltværket. Imidlertid er den videre skæbne for denne roklub ukendt.
Årene omkring 1900
Men der hersker ingen tvivl om, at der i årene omkring 1900 var bestræbelser i gang for at organisere rosporten i Fredericia, for i et brev dateret d. 30. april 1904 til Dansk Forening for Rosport meddelte to telegrafister, Arne Løwert og H. Kjellerup, at der for tiden var stemning i Fredericia for dannelse af en roklub ..
”hvorfor vi bede Dem støtte vore Bestræbelser ved at give os Raad, særlig angaaende Anskaffelse af Materiel”.
Man havde tænkt sig at begynde med ”en brugt 4 Aares
inrigget Øvelses-robåd, som helst skulde være noget stiv”, og båden måtte ”ikke gerne være alt for dyr (200-300 Kr.), da vi endnu ikke ved hvor store Pengemidler, der kan disponeres over”. I brevet bad man også om oplysninger angående bådehus, love og regler for roning, og bad om en hurtigt svar, ”da vi nemlig i Løbet af kommende Uge skulde have sammenkaldt til et Møde for at faa Klubben dannet”.
Der kom dog til at gå næsten en måneds tid, inden det lykkedes at få etableret en roklub, for selv om Fredericia Roklub op gennem årene har markeret flere af sine jubilæer på Grundlovsdagen d. 5. juni, så fortæller klubbens ældste protokol ikke desto mindre, at klubbens egentlige stiftelsesdag er den 24. maj.
24. maj 1904
På denne dag i 1904 mødtes en række idræts-interesserede
borgere på Hotel Viktoria for at danne en roklub. Blandt de mest ivrige initiativtagere var en af brevskriverne, telegrafist Hans Kjellerup, kollegerne H.K.Hansen, Sv. Jørgensen og Munck samt kommis J. Chr. Lohmann. Desuden oberstløjtnant Hilarius Kalkau (en højt anset forkæmper for gymnastik, cricket, hockey m.m.) og ovennævnte konsul C.W. Loehr.
Det fremgår af en beretning nedskrevet af en af roklubbens
første formænd, Svend Jørgensen, at de ansatte på byens store telegrafstation i disse år på mange måder satte deres præg på Fredericias idrætsliv.
Han fortæller bl.a.: ”Tanken om at lave en Roklub er
absolut opstaaet blandt Telegraffolket; vi var den Gang, omkring Aarhundredeskiftet, et stort ”Sjak” af helt unge og yngre Mennesker, der i langt højere Grad end vore Forgængere var optaget af Idræts- og Sportstanker; vore ”Formænd” drev nok en del Sejlsport, men nogen egentlig Sportsaand kunde ikke siges at raade mellem den ældre Del af Personalet.
Mange af os var rekrutteret rundt om i Landets smaa
Søkøbstæder, saa Tanken om at søge vor Fornøjelse og Rekration paa og ved Havet var os paa Forhaand i Kødet baaret – mange af os havde ”husvant plasket til Søs” førend vi kunde knappe vore Bukser, saa der i en Roklub, laa den Løsning, som vi i høj Grad attraaede…H.K. Hansen og H. Kjellerup var noget ældre end den øvrige Bande, og var, hver paa sin Vis, noget af en Slags Førere for os unge, baade paa Kontoret og i vor Fritid.
Disse to Talsmænd fik skubbet Læsset i Gang, og
opnaaede ved Henvendelse til enkelte af Byens Spidser Tilsagn baade om Rad og Daad – lykkeligvis! Thi hvorledes skulde vi ”smaa” og ”pengeøde” Mennesker ellers kunne have løst den Opgave. De første Tanker om Oprettelsen af en Roklub fostredes paa Telegrafstationen”
Stiftelsen 5. juni 1904
Ved stiftelsen var allerede indkøbt en båd, ”en 4-Aares
inrigget, klinkbygget Robaad ( med Glidesæder ) af Akademisk Roklub i København for 200 Kroner”. Båden fik navnet ”Sif”.
Desuden blev det på den stiftende generalforsamling
vedtaget at købe ”en 4-Aares Øvelsesrobaad (med faste Sæder) af Skibsbygger Schmidt i Horsens for 60 Kr.” Båden fik navnet ”Alfa” og kunne akkurat holde sig flydende men egnede sig ikke til kaproning.
Klubbens første bestyrelse kom til at bestå af:
apoteker Th. Knudsen, formand – konsul C. W. Loehr, kasserer – toldassistent F. Munck, næstformand – telegrafist Hans Kjellerup, sekretær – kommis Meisner, materiel-forvalter – premierløjtnant Fr. Münter og kommis C. Nielsen.
Ifølge Sv. Jørgensen blev der allerede på den stiftende
generalforsamling fastsat form og farver på den nye klubs rodragt og stander. Rodragtens udseende var måske inspireret af J. Chr. Lohmann, der vist nok var kommet fra Svendborg, for det blev vedtaget, at rodragten skulle bestå af følgende: ”blaa og hvidstribet Trøje med korte Ærmer, mørkeblaa (blaa ) korte vide Benklæder, blaa Strømper, Sko uden Hæle (Gymnastiksko), blaa og hvid Hue (Sixpence). Stander blaa og hvidstribet”.
Som sidste punkt på dagsordenen ved den stiftende
generalforsamling blev det vedtaget ”saa vidt muligt at aabne Klubbens Virksomhed officielt Søndag den 5te Juni (Grundlovsdag)”.
I referatet på allerførste side i klubbens første forhandlingsprotokol kom man også ind på klubbens tilholdssted, idet man med stor velvilje fra en ingeniørkaptajn Poulsen (daværende leder af tredje ingeniør-direktion), fra Sundheds-kommissionen og fra Kommandanten fik tildelt et stort lukket- teglhængt skur ”paa ydre Kastel (liggende bag ved Kastelsvagten)” – d.v.s. lige syd for den daværende vagtbygning. Med andre ord – Fredericia Roklubs første domicil blev på den dengang meget attraktive Sønderstrand (nu: på Kemira Grow Hows område).
Bygningen var en af de sidste tilbageværende op-
rindelige militære bygninger, der ellers langt op i 1800-årene i stort tal havde ligget spredt over hele Kastels-området. Bygningen blev omtalt som et arbejds- og depothus.
Med stor energi fra roklubbens medlemmer og ikke
mindst takket være daværende skibsbygger – senere havnefoged – Schmidt lykkedes det at få skuret sat i stand. Han leverede og opsatte skabe i omklædningsrummet og udlagde sliske og anløbsbro.
Som bebudet på den stiftende generalforsamling blev Fredericia Roklubs første standerhejsning afholdt d. 5. juni 1904, og på den ordinære generalforsamling to år senere meddelte bestyrelsen, at den enstemmigt havde besluttet, at ”indmelde klubben i Dansk Forening for Rosport, og havde hermed bl.a. erhvervet sig Ret til at føre Splitflag”
Årene fra 1906 til 1920
I 1906 deltog klubben i sin første kaproning, som foregik i Vejle. I samme by vandt klubben i 1908 sin første kaproningssejr i 2 årers in-rigger, og hjemførte med berettiget stolthed ”Damernes Ærespræmie”.
De følgende år slog Fredericia Roklub især ind på langturs-roning, og i 1909 opnåede F.R. det største antal langture ( nemlig over 4 mil ) blandt samtlige klubber inden for DFfR. Imidlertid var mange af klubbens medlemmer under 1. verdenskrig indkaldt til sikrings-styrken, og derfor var der i årene 1914-18 en stagnation i roningen blandt klubbens medlemmer. Der blev dog startet i nogle langdistance-kaproninger.
I DFfR’s beretning fra 1906 skrives følgende:
Fredericia Roklub, der for første Aar er Medlem af D.F.f.R., ejer følgende Baade: “Sif”, 4 Aares klinkbygget Inrigger, bygget 1887 af Bjerg, Hellerup, “Helga”, 2 Aares klinkbygget Inrigger, bygget 1905 af Christensen, Kolding, samt “Viking”, 4 Aares klinkbygget Inrigger, og “Smut”, 2 Aares klinkbygget Inrigger, der begge er leverede i Aarets Løb af Christensen, Kolding. Desuden har Klubben indtil i Aar ejet en ældre 4 Aares Baad med faste Sæder, “Alfa” den er imidlertid afhændet til et Konsortium af en halv Snes unge Damer. Klubben afholdt den 26. August Klubkaproning med 4 Løb for 2 Aares Baade samt Kajakløb for Drenge. Søndag den 20. September afholdes Dystløb i Lillebælt med forudgaaende Procession gennen Byen med blomstersmykket Baad og Vogne. Dystløbet overværedes af c. 4000 Mennesker og indbragte Klubben et godt Overskud. Mam havde formaaet et lokalt Kosmorama til at tage levende Billeder af Processionen og Dystløbet, hvilket har gjort stor Lykke. To Gange i Sommerens Løb har man haft Baadedaab.
Det var med vemod, at roklubben i 1915 måtte forlade den idylliske plads ved Strandmarken p.g.a. havnens udvidelse, da den såkaldte Kastelshavn skulle anlægges. Man fik i stedet overladt en plads ved siden af vandværket på Østerstrand, hvor medlemmerne gik i gang med opførelsen af deres eget nye både-/klub-hus, som kunne indvies Sct. Hans Aften samme år. En smuk blomsterhave anlagt syd for klubhuset af postkontrollør N. Olsen blev snart kendt af mange fredericianere.
Det blev også snart kendt, at klubben hvert år afholdt offentlige Sct. Hans-fester ved Østerstrand med afbrænding af fantasifulde Sct. Hans blus.
Mange fredericianere lagde også mærke til, at der i klubbens første tid ligeledes blev indført dystløb. De gik ud på, at kæmperne – ofte udklædte i maleriske dragter – med lange lanser forsøgte at støde hinanden i vandet fra både. Dystløbene var en stor publikums-attraktion og derfor et sikkert trækplaster, når det gjaldt om at vække opmærksomhed omkring roklubben
I august 1918 forsøgte Fredericia Roklub sig som arrangør af et landsstævne med kaproning ( 10 inrigger-løb ) i Lille Bælt med stor deltagelse fra hele landet og navnlig fra København. Men det skulle vise sig at blive en éngangs foreteelse, for p.g.a. ugunstige vind- og strømforhold blev stævnet ikke vellykket.
Så gik det bedre, når man i de nærmest følgende år arrangerede f.eks. udflugt til Fænø med damer – eskadre-roning til Middelfart med damer og med afsluttende bal på ”Viktoria” – karneval – dilettantkomedie – klubkaproning med dystløb – kapsvømning med deltagelse fra Haderslev, Middelfart og Kolding samt afholdt bazar på teatret ( i øvrigt med et overskud på kr. 2.000 )
Det vigtige år i Danmarks historie ,1920, fejrede Fredericia Roklub ved, at der i anledning af Genforeningen blev foretaget en langtur til Sønderjylland med deltagelse af tre bådehold, og to år senere roede F.R.-medlemmer for første gang Fyn rundt.
Årene fra 1920 til 1930
I begyndelsen af 1920´erne blev bådehuset forbedret med installation af vand og elektrisk lys. Det er ikke til at afgøre, hvilken betydning disse moderne faciliteter havde på trivselen og aktiviteterne i klubben, men det er en kendsgerning, at de næste hen ved 20 år blev præget af kaproningen.
Et vendepunkt i klubbens historie kom i 1923, da man begyndte at dyrke rationel træning – d.v.s. allerede fra januar måned blev der indledt en effektiv træning med løb, gymnastik og romaskine. ”..Den trænende Roer maa, i de 8-9 Maaneder Træningen varer, føre en asketisk Tilværelse, rigelig Søvn og Afholdelse fra Tobak og Spiritus…”. En af klubbens første markante kaproningstrænere var N.P.Beck.
Klubbens første letvægts-hold blev nu dannet, og i perioden 1922-32 sejrede holdet i 19 af de 21 løb, som de startede i. ”..Anstrengelserne belønnedes … med straalende Sejre, som gjorde Klubben kendt over hele Landet og skabte Respekt for de Fredericia-Drenge…”, som Sv.E. Jørgensen skrev i en beretning. Efter N.P. Beck var Freddy Møller klubbens markante kaproningstræner indtil slutningen af 1930´erne.
Efter at klubben i 1926 havde købt fem både af Danske Studenters Roklub, ejede klubben ved sit 25 års jubilæum i 1929 12 både, og havde 70 aktive- og 55 passive medlemmer.
Mandag d.1. september 1929 kunne man i Fredericia Avis læse en fyldig omtale af klubbens store jubilæums-arrangement, der var rykket hen på eftersommeren ”…Optakten til Jubilæet var baade original og festlig, idet en Procession , bestaaende af ca. 20 hvidklædte Roere med Klubbens Stander og en Trommeslager i Spidsen Lørdag Aften med rejste Aarer gik gennem Gaderne. Paa hver Aare var anbragt et Skilt, der gav Oplysning om Jubilæet samt om den i Forbindelse hermed arrangerede Festlighed i Svovlsyrehavnen Søndag. Processionen gentoges i Gaar Middags, da Regimentsmusikken gav Koncert ved Landsoldaten, og i Gaar Eftermiddags umiddelbart før Opvisningen i og ved Havnen tog sin Begyndelse. Sidste Gang med Simonsens Orkester i Spidsen.
Til Opvisningen i Havnen havde indfundet sig ca. 1500 Tilskuere, der for en stor Del havde faaet Plads om Bord i de talrige Skibe, der for Tiden ligger i Svovlsyrehavnen og derved afgav et meget malerisk Skue…”.
Søndagens eftermiddags-program i Kastelshavnen omfattede kaproning, vandpantomime, stilroning ( v/ Dameroklubben ) og morsomme dystløb, og opvisningen gjorde tilsyneladende stor lykke ved ”sin humørfyldte Stemning og det maleriske Sceneri”. Jubilæumsfesten blev fortsat på ”Fremad” kl, 19 om aftenen, hvor ca. 100 damer og herrer samledes til festmiddag ( klar suppe, flæskesteg og is ) og bal til Simonsens orkester. På et bord var der arrangeret en udstilling af de 21 smukke sejrs-trofæer, som kaproningsholdene hidtil havde hjemført.
Årene fra 1930 til 1940
Klubbens første start i out-rigger fandt sted i 1931 – nemlig med en letvægts-firer, der sejrede i Haderslev. Senere samme år blev succes´en gentaget ved en international kaproning på Bagsværd Sø og ved mesterskabsroningen i dense.
Alligevel var det i bådtypen fire-årers in-rigger, at klubben i 1935 opnåede sin hidtil mest glorværdige sæson, idet F.R.s letvægts-hold først erobrede et Danmarks Mesterskab og siden et Nordisk Mesterskab i Göteborg. Da klubbens nordiske mestre vendte hjem fra Göteborg, blev de modtaget med stormende hyldest på banegården, hvor et hold hvidklædte roere havde taget opstilling med rejste årer. Sejrherrerne blev straks overdænget med blomster og budt velkommen med taler og sang. I hestevogn blev de kørt i triumftog til en fest med kaffebord på restaurant Knudsborg.
Disse års aktiviteter i roklubben kunne også aflæses på andre måder. I 1932 blev der roet 1516 bådture på i alt 41.583 km – tal der året efter var steget til 1721 bådture og i alt 53.346 km.
Den 19. februar 1932 blev foreningen ”Gamle Fredericia Roere” stiftet, og senere på året lykkedes det at realisere en længe næret drøm, da F.R. med medlemmernes egen arbejdskraft under ledelse af murermester Chr. Mathiesen opførte et ”Week-End-Hus” på en grund lejet af gårdejer Marcus Skov, ”Røjborggaard” ved Sønderskov Strand nær Børup Fyr.
Ud over anstrengelserne til søs var roklubbens medlemmer også aktive på de indendørs bræddegulve. Allerede i 1917 havde klubben afholdt en dilettant-komedie, og fra midten af 1930´erne arrangerede F.Rs medlemmer offentlige revyer med viser om bl.a. byens kendte borgere.
I vinteren 1936-37 blev der vist nok for første gang arrangeret gymnastik som vintertræning – men vel at mærke således at gymnastik tilsyneladende var en selvstændig ”afdeling” af roklubben.
Blandt de første ledere af gymnastikken figurerede lektor Jørgen Petersen ( kendt som danselærer Jørgen P. ). Træningen foregik på Markholt-Olesens Realskole. En kort overgang i foråret 1945 måtte gymnastikken flyttes tilbage til dette udgangspunkt, for ellers foregik den fra omk. 1940 i gymnasiets gymnastiksal hver mandag og torsdag kl. 20-21, indtil gymnastiktræningen i begyndelsen af 1950´erne rykkede til sit nuværende tilholdssted, den vestlige gymnastiksal på Treldevejens Skole. Tilsyneladende efter initiativ af Søren Lind Petersen begyndte medlemmer af F.R. at tage idrætsmærker i 1940, hvor der blev uddelt 8 af slagsen.
Da klubben i 1940 anskaffede sig en otter, måtte klubhuset udvides med en særpræget udbygning, der gik under navnet ”Girafstalden”, indtil en storm i november 1945 ødelagde den. Ellers blev der i løbet af krigsårene i nogen grad lagt bånd på rosportens trivsel, idet besættelsen medførte en del restriktioner – af og til endog forbud mod roning. Langture kunne foregå inden for nærmere aftalte rammer.
Til gengæld fik morgenroningen tilsyneladende en væsentlig opblomstring i krigsårene og udviklede sig i de følgende år til at blive et væsentligt aktiv for klubben. Roklubbens medlemmer var imidlertid ikke sådan at slå ud. Den energi man ikke altid kunne udfolde på vandet, omsatte man i stedet inden døre. For eksempel opnåede F.R. en stor succes, da man d.16. april 1943 i et stuvende fuldt Fredericia Teater arrangerede en festkoncert. Solisten var den tids mest populære folkesanger, Aksel Schiøtz, der sang romancer og nogle af de mest kendte danske sange. Desuden var der urpremiere for et 15 mands orkester bestående af lokale musikere under ledelse af Jens Sørensen. Orkestret opførte bl.a. komponisten George Gershwins ”Rhapsody in Blue” – med pianist Niels Ebbesen som solist – i hele dens udstrækning for første gang i Fredericia. ”…Roklubben havde Ære af denne Underholdning, og selvom de hidtidige Revyer har været overmaade vellykkede, var dette en behagelig Afveksling. Aftenen sluttede med en fornøjelig Svingom, hvortil hele det store Orkester medvirkede…”, skrev Fredericia Dagblad den næste dag
Årene fra 1940 til 1950
Da man det følgende år kom ind i et jubilæums-år, arrangerede roklubben mandag d. 3. april 1944 i et helt udsolgt Fredericia Teater en stor koncert med Kaj Julians meget populære13 mands orkester og forskellige solister. Også Fredericia Dagblad var tilfreds: ”…Et lille Arrangement, der gjorde stor Lykke, var, at der paa samtlige Stole var heftet et Baltegn med Tallene 1904-1944 og en Foraarsblomst….Det var en Aften, Fredericia Roklub kan være stolt af ; den var yderst vellykket, og der var en mægtig Begejstring…”.
Det egentlige jubilæums-arrangement fandt sted Grundlovsdag, d. 5. juni. Ved formiddagens reception i klubhuset skænkede det tidligere medlem, grosserer Gudmund Schack, en 2- årers inrigger, som blev døbt af en af klubbens stiftere og nu æresmedlem, toldkontrollør Munck, og fik navnet ”Gudmund”. Gudmund Schack havde også skænket klubbens nye sculler, som han selv døbte ”6. Juli”. Gamle Fredericia Roere stillede 2.000 kr til rådighed til møblering den dag et nyt klubhus ville være færdigt. Kl.12 var der frokost for særligt indbudte på Hotel Victoria, hvor borgmester Ingv. Arent lykønskede klubben, der nu gik ind i sine manddomsår.
Fest-arrangementerne blev fortsat kl.17 på Fredericia Teater med festmiddag og efterfølgende bal for ca. 310 middagsgæster – deriblandt 35 indbudte gæster. Den største overraskelse for festdeltagerne var, at der ved hver kuvert var lagt en lille pose med tobak. Der blev afsendt telegrafiske hilsener til kongen og kronprinsen, der takkede med svar-telegrammer. Borgmester Arent lovede roklubben og søsporten i Fredericia støtte til et søsport-anlæg ved Østerstrand, hvor klubberne skulle bo sammen og dog hver for sig leve deres eget liv.
I jubilæums-året havde F.R. 170 aktive- og 100 passive medlemmer, og af pladshensyn måtte man stoppe for yderligere tilgang. Succes´en viste sig også ved kanindåben, der blev afholdt ved klubbens sommerhus d. 16. juli. Ved den lejlighed blev der døbt 21 herrer og 4 damer ! I alt ca.40 kaniner aflagde svømmeprøve. Efter dåben blev der holdt forskellige konkurrencer – bl.a. kaproning over ca. 3 km og forhindringsløb. Om aftenen var der fest på restaurant Hannerup.
Det vellykkede jubilæums-år blev selvfølgelig også et tema ved F.R.s ordinære generalforsamling, som blev afholdt på ”Fremad”, d. 16. november 1944. Der var blevet sat rekord både hvad angik medlemsantal og antal ture: Bådene havde tilbagelagt i alt 22.227 km fordelt på 2062 ture. Medlemmerne havde tilsammen roet 87.161 km. 29 medlemmer havde hver roet mere end 1000 km. Bådparken bestod af fem out-riggere ( 1 otter, 2 fire-årers og 2 klinkbyggede scullere ) samt
ti in-riggere ( 6 fire årers og fire to-årers ).
Men medaljen havde også en bagside: bestyrelsen beklagede sig over, at klubhuset nu var for lille, og det var en stor ulempe, at der ikke var udvidelsesmuligheder.
Set med nutidens øjne var efteråret 1944 ellers bemærkelsesværdigt på flere måder: Roklubben startede sin egen studiekreds over emnet ”Samfundslære” hver tirsdag aften kl. 19-21 på biblioteket ( bl.a. kursus i udfyldelse af selvangivelse ), og udadtil kunne roer-revyen i begyndelsen af november fylde salen på Fredericia Teater til sidste plads. At klubben havde sangtalenter kunne også ses af, at F.R. i december oprettede sit eget sangkor med øveaften hver onsdag kl. 19-21 hos ”Robert”. For dem, der foretrak vinterkulden, blev der en søndag i begyndelsen af december arrangeret travetur til Taulov for roere fra Middelfart, Kolding og Fredericia, og 1. juledag deltog 35 medlemmer i en ”Travetur til Fuglsang” med afgang fra Ryes Plads kl. 8,30. ”…Traditionen tro satte man et Par Stykker Smørrebrød med Øl og Snaps til Livs…”.
Allerede i september1931 havde nogle vittige sjæle blandt roklubbens medlemmer udgivet første nummer af det satiriske klubblad ”Daily Njus”; men ellers var det banebrydende, da første nummer af F.R.s klubblad ”Vel-Roet” blev udgivet i november 1944. Ud over at give en masse praktiske oplysninger til medlemmerne kom bladets redaktion ofte til at fungere som en slags som talerør for, hvad der rørte sig blandt klubbens medlemmer. I januar-nummeret for 1945 skrev redaktionen, at trods de mange vanskeligheder, der havde været at kæmpe imod, havde rosæsonen 1944 været god – ”.. den største vi endnu har haft”… Der var god bredde over hele roningen – f.eks. blev F.R. Jyllands bedste klub i outrigger, og hvad angik ferielangture blev F.R. nr. 1 blandt alle klubber uden for København med 16 ture og 3745 km.
Med hensyn til ønskerne for 1945 blev bl.a. skrevet, ”…at vi i Sæsonen 1945 maa blive vore Vanskeligheder kvit og vende tilbage til tidligere Aars tvangfrie Roture, samt at vi maa gense de af vore Medlemmer, som vi har maattet savne i Tiden, der gik..”.
Som bekendt gik der endnu nogle måneder, inden forhåbningerne gik i opfyldelse. I marts måned var F.R.i realiteten lukket inde, idet al roning mellem Hybylund og Skanseodden var forbudt. Det resulterede i, at der i de første forårsmåneder blev etableret to midlertidige ”klubhuse” ( dog med husly for såvel både som omklædning ) for F.R.s medlemmer – nemlig dels ved Hannerup dels ved Fiskerihavnen. Efter en ekstraordinær generalforsamling, d. 27. marts 1945 blev Hannerup dog erstattet af et oplagsskur – populært kaldet ”Filialen” – ejet af firmaet ”Loysemos” på havnens sydlige mole. Roklubbens medlemmer måtte ”…leve i Landflygtighed ved den gamle Havn. Forholdene dér var jo ikke saa gode, men takket være Velvilje fra forskellig Side kunde Roningen alligevel gennemføres…”, som klubbladet mindedes i juni 1945.
Også på andre områder fik medlemmerne krigen at føle. I klubbladet for februar 1945 var der en henstilling fra materialeforvalteren ”…til de Medlemmer, der er i Besiddelse af gammelt Messing at aflevere det til Klubben, da vi ellers ikke fortsat kan fremskaffe nyt Materiale (Hjul, Skinner m.m. )…”.
Men humøret var åbenbart intakt. Den 5. januar 1945 blev der holdt nytaarsbal på roernes daværende ”stamcafé”, restaurant ”Robert”, og i løbet af vinteren 1944-45 var der indsamlet materiale til F.R.s egen sangbog. Den var planlagt til at udkomme omk. 1. april og ville antageligt komme til at koste kr. 1,50; men p.g.a. elektricitets-restriktioner blev arbejdet med sangbogen forsinket en del hos bogtrykkeren, så den blev først færdig i maj måned. Til gengæld blev den på 128 sider og kunne købes for 2 kr.
Roerne har naturligvis fornemmet, i hvilken gunstig retning den storpolitiske situation udviklede sig, og ikke mindre end 200 deltog i den fest, der fandt sted fra kl. 16 hos ”Robert” efter formiddagens standerhejsning d. 8. april 1945. Man følte sig åbenbart tiltrukket af de gode tilbud:
”Der kan serveres Medister m.m. til Kr. 1,85 ”og ”der kan købes Øl-Kort ved Indgangen
til en Pris af Kr. 0,75, der samtidig gælder som Adgangstegn…Dameroerne inviteres…”
Aftenen sluttede med dans til Knud P.s Orkester fra kl. 18,30 til 21.
Der blev heller ikke sparet på kræfterne, da den første Sct. Hans fest efter befrielsen løb af stabelen.
Klubbladet fra juli 1945 beretter: ”…Lørdag Aften frembød Klubben et smukt og festligt Skue for de mange Mennesker, der lod deres Aftentur gaa her forbi. I Anledning af Sct. Hans var der illumineret med kulørte Lamper overalt paa Huset og i den smukke Have. Aftenen indledtes med Eskadreroning sammen med Damerne til Møllebugten, hvor Rosportssangen blev sunget. Derefter underholdt Sangkoret og ved 22-Tiden blev de kulørte Lamper og Baalet tændt….I Mangel af Heks, havde vi som udmærket Symbol herpaa, faaet fat i en udskaaret Træfigur, der havde mistænkelig Lighed med Hitler. Meningen var god nok, og i disse Tider er vi vant til Surrogat, saa Bifaldet var stort, da der blev fyret under ”der Führer”…..Derefter begyndte Ballet i den pyntede, ryddede og for en Gangs Skyld rene Baadehal. Der var indrettet Bar, hvor man kunde købe alt fra Øl, Jordbær, Kartoffelsalat med Pølser til Sodavand uden Sukker….Den gode Fest sluttede først, da det begyndte at lysne…”.
Sommerhuset blev senere på sommeren udgangspunkt for såvel kanindåben som en orienterings-kaproning.
Efter en række propaganda-løb i 1944 i bl.a. Trelde ( og nogle med start fra Rosenlund ) blev Fredericia Roklubs Orienterings Sektion, FROS, stiftet d. 18. september 1945 – bl.a. for at vedligeholde konditionen i vintersæsonen. FROS blev pr. 1. oktober 1945 indmeldt i Dansk Ski- og Orienteringsforbund under Dansk Idræts-Forbund. Derefter var der stort set løb hver anden søndag for de 30-40 herre-roere, der havde indmeldt sig i klubben. Først i slutningen af 1940´erne kom de første kvindelige orienteringsløbere.
Ud over at medlemmerne af roklubbens orienteringssektion i de næste årtier indgik talstærkt i roklubbens medlemsantal, opnåede de mange fornemme resultater, som var med til at sætte fokus på moderklubben. Men på sin generalforsamling i 1991 besluttede FROS at skille sig helt ud fra roklubben både administrativt og fysisk, idet man fik sit eget domicil, der er placeret ved siden af Fag og Firmas klubhus tæt ved Hannerup Skov.
..Men nu tilbage til fyrrerne, hvor der som netop antydet var stor interesse for roklubben. Det gennemsnitlige medlemstal i årene 1943-46 nåede op på ca. 160 aktive og ca. 220 passive, der betalte et årligt kontingent på henholdsvis 35- og 5 kr. I midten af 1940´erne var der ca. 20 aktive kaproere i klubben årligt.
Det store antal passive medlemmer er i sig selv et tegn på behovet for socialt samvær, og det blev da også dyrket i rigt mål i roklubbens regi.
I vintermånederne 1945-46 blev der holdt klubaften hver 14. dag på restaurant Robert, ligesom det også var dér, at man i december dels afsluttede en travetur til Hvidbjerg sammen med roere fra Kolding dels afholdt den traditionelle julefest med deltagelse af 80 medlemmer. Til gengæld lagde Hyby Lund i 1945 lokaler til klubbens nytårsbal.
Glæden over de frie udfoldelsesmuligheder fortsatte også i 1946. I begyndelsen af marts opnåede roklubben et overskud på kr. 8.600 ved en tre dages basar i Købestævnets møbelhal. Pengene var velkomne, efter at en kraftig storm i november 1945 havde forvoldt ødelæggelser for 4.000 kr på klubhuset. Sammen med reparationen af klubhuset blev der nu også foretaget en udvidelse mod syd,
og hele herligheden blev taget i brug i foråret 1946.
Glæden over befrielsen var stadig stor, og d. 4. maj deltog både F.R. og Dameroklubben i et særligt 4. maj-dags sportsoptog, der endte på Fredericia Stadion, og det var åbenbart helt i tidens ånd, at der i efteråret 1946 blev arrangeret engelsk-undervisning for klubbens medlemmer hver tirsdag kl. 19 på biblioteket. Dette første hele frihedsår blev sluttet af med en søndags-travetur til Taulov med spisning på Knudsens Hotel, mens den traditionelle juledags travetur med start kl. 8,30 fra Ryes Plads dette år gik til Fuglsang.
Efter at der den 1. maj 1946 var blevet oprettet en decideret ungdomsafdeling i roklubben med 12 medlemmer i alderen 14-18 år, kom ungdomsroningen fra 1948 for alvor i mere faste rammer, da Tage Jensen, Hans Petersen og Kaj Sommer satte det rigtigt i system og udarbejdede et reglement.
Førstnævnte, lærer Tage Jensen, overtog i øvrigt i løbet af 1940´erne ledelsen af gymnastikken i roklubben.
Også i 1948 vovede roklubben at ”stikke næsen frem”. Det skete f.eks. da man i løbet af sommeren arrangerede en frilufts-forestilling med kongelige skuespillere; men p.g.a.dårligt vejr blev et forventet overskud forvandlet til et underskud på 800 kr. Mindre risikabelt var det, da man efter et optog gennem byen i oktober afviklede dystløb i Vesthavnen med deltagelse af bl.a. sejlklubben og kajakklubben.
Fra slutningen af 1940´erne kom det selskabelige samvær i klubben øjensynligt til at indtage en mere tilbagetrukket rolle på bekostning af klubbens egentlige formål: roningen.
Ganske vist holdt roklubben i februar 1949 et stort karneval på Hotel Landsoldaten med maskebal, ballondans, kotillon o.m.a…Billetten kostede kun 3 kr – men desværre gav karnevallet kun et overskud på 10 kr.!
Til gengæld florerede langturs-roningen i disse år som sjældent set før, og på kaproningsbanerne blev der efterhånden igen stor respekt om Fredericia Roklubs navn.
Årene fra 1950 til 1960
Efter at have vundet Danmarks Mesterskabet i 1950 og p.g.a. andre flotte resultater blev F.R.s toer uden styrmand udtaget til at repræsentere Danmark ved EM i Milano ( men uden at vinde ). Året efter vandt klubbens letvægtsfirer med styrmand både det danske- og det nordiske mesterskab. Også 1952 blev en god sæson for klubbens kaproere med endnu et dansk mesterskab for letvægtsfireren. Alligevel lykkedes det desværre ikke at komme med til De Olympiske Lege. Som et plaster på såret blev to af klubbens roere, Volmer Blond og Ejgil Madsen, udtaget til at løbe med den olympiske fakkel, da den i 1952 passerede Danmark på den lange vej til Helsingfors. Mandskaber fra Fredericia Roklub var tre gange repræsenteret ved V.M. for elite-roere i 1950, 1955 og 1956 – men med sekundære placeringer.
Dertil kom, at FROS i begyndelsen af 1950´erne var den førende orienteringsklub i Sydjylland.
Planer om et nyt klubhus kom til at præge de første år i 1950´erne. Allerede i marts 1949 var der blevet arbejdet seriøst med planer om en udvidelse og renovering af klubhuset – bl.a. installation af et w.c. Men først i vinteren 1952-53 forelå der egentlige planer for et nyt klubhus: Man ville fjerne den øverste etage og i stedet lave en én-etages bygning med træ-facade mod vandet og en facade af gule mursten mod volden. Da den udvidede bygning skulle ligge, hvor det eksisterende klubhus allerede lå, betød det, at ”Olsens Have” måtte vige pladsen. Materialerne fra det hidtidige klubhus skulle genbruges til bådehal. Det gamle klubhus var på 245 m2 gulvareal – det nye skulle være på 544 m2. Den hidtidige sliske på 177 m2 skulle erstattes af en ny på 400 m2 armeret med permanent spunsvæg og betonstøbning.
Det blev forventet, at klubbens medlemmer selv udførte en stor del af arbejdet.
At der tilsyneladende var realiteter bag planerne viste den følgende vinter, hvor der foreløbig blev støbt en ny sliske og en del af fundamentet til et nyt klubhus.
Den 4. juli 1953 blev der holdt en lille generalprøve på det følgende års 50 års jubilæum. Det skete, da den fælles kanindåb for byens to roklubber tiltrak stor opmærksomhed fra byens borgere med musikledsaget march med rejste årer gennem byen fra herre-roklubben til Strib-færgens anløbsplads i Gl. Havn. Derefter Kong Neptun i landauer tilbage til roklubben, hvor selve ceremonien fandt sted.
Da man nåede frem til selve jubilæumsåret i 1954, var klubben inde i en rivende udvikling med 165 aktive medlemmer og et par hundrede passive medlemmer – blandt disse en stor afdeling for ungdomsroere, og en meget levekraftig forening for Gamle Fredericia Roere.
Opstemt af denne medgang blev det besluttet, at jubilæet skulle fejres. ”…med en Række Festarrangementer, hvori man indbyder hele Byen til at være med…”, skrev Fredericia Dagblad, d. 31. maj 1954 og fortsatte ”…Man har altid et Maal med, hvad man foretager sig i Roklubben. Det har man ogsaa med Jubilæumsfestlighederne. De holdes ikke alene for Festens Skyld. Hovedformaalet er gennem dem at skaffe den økonomiske Basis for det, der for Tiden optager Roerne mest: at faa virkeliggjort den længe nærede Drøm om et nyt Baadehus. Det nuværende har gennem mange Aar været for lille. Hvert Aar har men maattet stoppe for Tilgangen , men der er aldrig blevet Penge til at bygge et nyt Hus for. Nu skal det imidlertid være Alvor. Det nye Baadehus er for længst projekteret og Udgifterne kalkuleret. Man fik det ikke – som det var Tanken – færdig til 50 aars Jubilæet, da Ministeriet satte en Stopper for det ventede Tilskud. I Stedet satte Roerne sig for, at Jubilæet skulde skaffe Penge til Huset. De forskellige Arrangementer haaber man giver et godt Overskud, og desuden beder man om, at enhver, som maaske havde tænkt sig at sende en Hilsen til Jubilæet i Form af en Gave eller en Blomst, lader denne Hilsen være i Kontanter. Blomster og Sølvtøj har man i bogstavelig og overført Betydning faaet meget af gennem aarene. Nu vil man have et nyt Baadehus, og derfor ønsker man Penge…”.
I praksis udmøntede festlighederne sig i en Jubilæumsuge ved roklubben med bl.a. tivoli på Østerstrand fra den 31. maj til den 5. juni . På selve jubilæumsdagen , d. 5. juni blev der ved en reception døbt to nye både: ”50” og sculleren ”Glimt”. Desuden skænkede Gudmund Schack den første plastic-sculler til klubben. Frokosten blev indtaget på Hyby Lund, og om aftenen var der
middag på Hotel Landsoldaten for 200 medlemmer og gæster.
Efter jubilæet var der nu åbenbart skabt det økonomiske grundlag for at fortsætte arbejdet med den kraftige ombygning af klubhuset i en sådan grad, at der nærmest var tale om opførelse af et helt nyt klubhus. Grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 17. april 1955, rejsegildet d. 31. maj og selve indvielsen d. 15. oktober. Opførelse af det nye klubhus skete med stor hjælp fra klubbens medlemmer. Klubben investerede 93.000 kroner – men huset blev vurderet til 180.000
